I 1958 blev EF en realitet. Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxemburg var de seks lande, der underskrev Romtraktaten i 1957, og året efter var det økonomiske samarbejde sat i funktion. Der var tale om indbyrdes frihandel og en toldunion. Dog var planen at samarbejdet skulle udvikle sig i en politisk retning.
Medlemskab i EFTA
Danmark var ikke medlem af EF. I stedet var EFTA dannet af syv lande: England, Sverige, Norge, Danmark, Portugal, Østrig og Schweiz. Dette samarbejde trådte i kraft i 1960 og var fremmende for industrien, hvor EF fokuserede meget på landbruget. Målet med samarbejdet var igen økonomisk. Indbyrdes frihandel var et hovedpunkt, men landenes toldgrænser blev fastholdt over for tredjelande. Derudover ønskede EFTA ikke at udvikle sig til en politisk union. Grunden til at Danmark valgte EFTA frem for EF, var at Sverige og England gik med til at give dem indrømmelser på landbrugsområdet, som ellers før var stærkere stillet i EF.
Fra EFTA til EF
Dog var løsningen om medlemskabet i EFTA ikke en langsigtet løsning. Allerede i 1961 søgte Danmark optagelse i EF sammen med England. Det blev dog afslået på veto af den franske præsident de Gaulle. Først da de Gaulle gik af som præsident var muligheden for medlemskabet åben igen. Og den første januar 1973 skulle blive en mærkedag i danmarkshistorien, idet at det var dagen, hvor Danmark indtrådte som medlem i EF.
Folkets holdning til EF
Før Danmark overhovedet søgte at blive optaget endeligt, skulle der dog en folkeafstemning til, som skulle afgøre om det var i Danmarks interesse at blive medlem. 56,7 % sagde ja, og banede vejen for medlemskabet.
De fleste politiske partier var enige om, at det var en stor økonomisk fordel at deltage i EF. Især Venstre var positive, mens flere af de andre partier var mere forbeholdne og skeptiske. Flere bekymrede sig om at opgive suverænitet og selvstændighed. Samtidig var venstrefløjspartier, anført af SF, nervøse for at opgive velfærdsstaten.
Siden har Danmark været medlem, og forbundet er vokset større. Faktisk er forbundet blevet til en union – ved vedtagelsen af en omdiskuteret Maastricht-traktat, blev det Europæiske Fællesskab (EF) til den Europæiske Union (EU).
1. Hvorfor var flere danske partier tøvende over for optagelse i EF?
2. Hvorfor valgte Danmark først at melde sig ind i EFTA?
3. Hvad gavnede det Danmark at indgå i EF-samarbejdet?
Table of Contents
Introduktion til EF
I 1958 blev EF en realitet. Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxemburg var de seks lande, der underskrev Romtraktaten i 1957, og året efter var det økonomiske samarbejde sat i funktion. Der var tale om indbyrdes frihandel og en toldunion. Dog var planen at samarbejdet skulle udvikle sig i en politisk retning.
Medlemskab i EFTA
Danmark var ikke medlem af EF. I stedet var EFTA dannet af syv lande: England, Sverige, Norge, Danmark, Portugal, Østrig og Schweiz. Dette samarbejde trådte i kraft i 1960 og var fremmende for industrien, hvor EF fokuserede meget på landbruget. Målet med samarbejdet var igen økonomisk. Indbyrdes frihandel var et hovedpunkt, men landenes toldgrænser blev fastholdt over for tredjelande. Derudover ønskede EFTA ikke at udvikle sig til en politisk union. Grunden til at Danmark valgte EFTA frem for EF, var at Sverige og England gik med til at give dem indrømmelser på landbrugsområdet, som ellers før var stærkere stillet i EF.
Fra EFTA til EF
Dog var løsningen om medlemskabet i EFTA ikke en langsigtet løsning. Allerede i 1961 søgte Danmark optagelse i EF sammen med England. Det blev dog afslået på veto af den franske præsident de Gaulle. Først da de Gaulle gik af som præsident var muligheden for medlemskabet åben igen. Og den første januar 1973 skulle blive en mærkedag i danmarkshistorien, idet at det var dagen, hvor Danmark indtrådte som medlem i EF.
Folkets holdning til EF
Før Danmark overhovedet søgte at blive optaget endeligt, skulle der dog en folkeafstemning til, som skulle afgøre om det var i Danmarks interesse at blive medlem. 56,7 % sagde ja, og banede vejen for medlemskabet.
De fleste politiske partier var enige om, at det var en stor økonomisk fordel at deltage i EF. Især Venstre var positive, mens flere af de andre partier var mere forbeholdne og skeptiske. Flere bekymrede sig om at opgive suverænitet og selvstændighed. Samtidig var venstrefløjspartier, anført af SF, nervøse for at opgive velfærdsstaten.
Siden har Danmark været medlem, og forbundet er vokset større. Faktisk er forbundet blevet til en union – ved vedtagelsen af en omdiskuteret Maastricht-traktat, blev det Europæiske Fællesskab (EF) til den Europæiske Union (EU).
Tv-avis om EF
Problemstillinger
1. Hvorfor var flere danske partier tøvende over for optagelse i EF?2. Hvorfor valgte Danmark først at melde sig ind i EFTA?
3. Hvad gavnede det Danmark at indgå i EF-samarbejdet?
Suplerende stof
Fra EF til EU ved Maastrich-traktaten
Holdningen til EU i dag